HC Andersen Marathon
14-11-2016

21. AIMS KONGRES I ATHEN

- med et spændende møde

 

I den forgangne uge har der været afholdt kongres i Athen i forbindelse med Athen Marathon.
HCA Marathon er medlem af AIMS, en verdensorganisation af løbsarrangører, og deltog sammen med ca. 150 medlemmer i kongressen, der blev afholdt i.f.m. Athen Marathon.

 

Kongressen giver mange nye in-put med gode foredragsholdere, og en meget fin chance for at netværke, hvor vi arrangører kan give vores tanker og idéer om maratonløb til hinanden.

 

HCA Marathon deltager i kongressen, da vi ønsker at tilbyde deltagerne i Odense den absolut bedste oplevelse ved at løbe maraton og halvmaratonløb i byen.

 

For at få den fulde oplevelse ved Athen Marathon, var det planen, at deltage i maratonløbet, men skaden der opstod ved næstsidste fortræning til HCA Marathon betød 7 uger uden løb, og undertegnede måtte derfor nøjes med 10 km-distance. Men alligevel en god oplevelse, bl.a. at løbe i mål på det historiske olympiske stadion, hvor det hele startede for 120 år siden.

 

Desuden fik jeg også mulighed for at hilse på alle tiders bedste løber, Haile Gebrselassie fra Ethiopien. (Det er ham til venstre på billedet, der er den gode løber!)

- Torben Simonsen

Dynamicweb