HC Andersen Marathon
18-09-2020

FRA BESTYRELSEN // HCA MARATHON

- kommentar til artikel i Fyens Stiftstidende 19. september

 

 

Til

Løbere, samarbejdspartnere,

Leverandører, sponsorer og tilskudsgivere

 

Odense den 19. september 2020

 

Udtalelse til artikel i Fyens Stiftstidende den 19. september 2020

 

Torben Simonsen var i 1999 idemand til HCA Marathon, og har i alle årene frem til sin tilbagetrækning 1. januar 2020 være firmaets mand, og arbejdet utrætteligt morgen, middag og aften på at skabe verdens bedste maratonløb.

 

Torben Simonsen har i samme periode været idetager og ildsjæl til et utal af løbebegivenheder, som har givet 10.000 vis af løbere nogle fantastiske oplevelser, og været med til at skabe den organisation HCA Marathon er i dag.

 

Bestyrelsen er de første til at beklage, at det har vist sig at Torben Simonsen ikke har levet op til den tillid som bestyrelsen har vist ham gennem årene, og at artiklen desværre kommer til at kaste en skygge over Torbens helt enestående arbejde med løb i Odense og med HCA Marathon.

 

Bestyrelsen er, efter en gennemgribende gennemgang af materialet af vores revisor, af samme opfattelse som revisoren, at der ikke er tegn på at der har været tale om aktiviteter for egen vindings skyld, eller at HCA Marathon har tabt penge eller på nogen måde lidt et tab. Vi kan desuden med sindsro i stemmen, sige at vi har opfyldt alle aftaler i forhold til offentlige tilskud og andre tilskudsgivere, i henhold til indgåede aftaler.

 

Det er bestyrelsen uforstående hvorfor det har været nødvendigt med en ”Cigarkasse” da alle bevægelser der er konstateret, uden problemer, kunne have været indeholdt i vores regnskaber, siger Formand Helge Pasfall.

 

HCA Marathons bestyrelse håber at alle der læser dette, vil se idemanden, ildsjælen og den gode samarbejdspartner Torben Simonsen, og huske ham for de oplevelser han har givet den gennem alle årene som leder af HCA Marathon

 

På bestyrelsens vegne

Helge Pasfall

Formand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dynamicweb