Et sidste tjek af løberuterne til årets nytårsløb blev foretaget mandag den 25 december.
Såvel 5 km som 10 km-ruterne er DAF opmålte.
10 km-ruten der mange gange har haft problemer med vand på ruteforløbet gennem golfbanen er meget tæt på at være helt optimal. Den har aldrig været så tør som i år.
Under forudsætnig af at vejret holder, så er der en meget fin grusvej at løbe på hele vejen fra Falen til Friluftsbadet.
5 km-ruten er efter flere år med forskellige vejprojekter atter helt fri for vejarbejde.
Ruteændringen, der blev foretaget i 2013, med vendepunkt på Lahnsgade i stedet for på vejen mod Munke Mose Allé fastholdes, idet der er mere plads, og derfor giver et meget bedre vendepunkt, over 2 kørebaner.
2,5 km-ruten er uden problemer.
God tur og godt nytår.