HC Andersen Marathon
05-02-2019

NYT ARRANGEMENT // KREDSLØBET


 

Hvad er mere oplagt end at løbe en tur på Hans Christian Andersens fødselsdag den 2. april?

At løbe er at leve – frit efter et af forfatterens citater.

 

HCA Marathon inviterer derfor til motionsløbet
KREDSLØBET – tirsdag den 2. april kl. 18.30 – 21.30 i Ansgar Anlæg.
Gående er også meget velkomne.

 

Løb er noget af det sundeste, du kan gøre for dit hjerte (kredsløbet) og dit helbred i almindelighed, så kom og deltag i en dejlig løbe-/gåtur i en af byens grønne parker.

 

Der er ikke mindre end 11 distancer at vælge imellem, da der skal løbes på en rundstrækning på 2 km. i og omkring Ansgar Anlæg.

Der kan deltages på 2 – 4 – 6 – 8 – 10 – 12 – 14 – 16 – 18 – 20 km eller halvmarathon. Alle starter kl. 18.30.
Max. tid er 3 timer.

 

Når du melder dig til, skal du ikke vælge distance – du afgør først på løbsdagen, hvor mange omgange du vil løbe.

 

Med de mange distancer er der mulighed for, at såvel den nye motionist som den meget erfarne løber kan deltage i arrangementet, der med runderne giver mange testmuligheder for den enkelte deltager.
F.eks. hvor hurtigt kan jeg løbe en enkelt runde, intervaltræning på 2 km, hvor mange kan der indhentes, kan jeg undgå at blive indhentet o.s.v.

 

Nummerudlevering, omklædning, bagageopbevaring, toiletter og bad er på Hunderupskolen, der ligger lige op til Ansgar Anlæg.



 

 
 
Dynamicweb