Dit startnummer og pandelampe kan afhentes følgende dage:
Mandag 29. november 2021 kl. 12.00 - 17.00 hos HCA Marathon
Torsdag 2. december 2021 kl. 17.00 - 18.30 på Klingenberg, Odense C. (Find info om parkering med Odense Rundt)
Ved afhentning af startnummer og pandelampe, er det nok at oplyse startnummeret - kvittering behøver du ikke at medbringe.
Ønsker du at hente mere end seks startnumre på én gang, så send en mail til info@hcamarathon.dk senest 29. november kl. 9.00, så pakker vi dem klar til afhentning.
MEGET VIGTIG
Har du ændringer til din tilmelding såsom at ændre navn eller overdrage til en anden, så beder vi dig om at få det rettet, så resultatlisten kan blive korrekt for alle løbere. Du kan selv foretage ændringerne online (se mere under FAQ), ellers ved afhentning af startnummer eller ved at give besked på info@hcamarathon.dk eller 3059 2444.
5 km startnummer: Undgå at bøje startnummeret - da tidtagningschippen sidder fast bag på.
START - MÅL
2. december 2021
Start og mål er ved Odense Domkirke - Klingenberg, 5000 Odense C.
Vi beder alle tilmeldte komme i god tid, så vi kan starte planmæssigt:
Kl. 17.30 - 20.00 Omklædning og bad i Svømmehallen Klosterbakken
Kl. 17.30 Bagageopbevaring i Odense Rådhus (kælderen)
Kl. 18.15 Opvarmning i start-området
Kl. 18.30 Start 5 km løb
Kl. 18.40 Start 3 km walk
Kl. 19.15 Præmieoverrækkelse 5 km
(Husk at være tilstede - præmier eftersendes ikke)
TOILETTER / BAD / OMKLÆDNING
Følgende toiletter kan benyttes ved:
Svømmehallen Klosterbakken (bad og omklædning før og efter løbet er muligt)
Odense Rådhus ved bagageopbevaringen (kælder og 1. sal)
ved Domkirken
BAGAGE - VÆRDIOPBEVARING
Lad ikke dine ting/tøj ligge i omklædningsrummene i Svømmehallen Klosterbakken, men aflever dem i “Bagageopbevaringen” på Odense Rådhus. Her kan du også indlevere værdier, da området er overvåget under hele løbet. På dit startnummer finder du en bagageslip, som du river af og placer på din bagage, inden du afleverer bagagen. Vi anbefaler, at du afleverer din bagage i god tid inden løbet. Bagageopbevaringen er åben fra kl. 17.30.
CHIP 5 KM
Tidtagningschippen sidder på bagsiden af 5 km-startnummeret. Undgå derfor at bøje startnummeret.
OPVARMNING
Fælles opvarmning i start/målområdet kl. 18.15 for 5 km løb og 3 km walk.
RUTEN
Forbered dig inden løbet ved at tage et grundigt kig på rutekortet. Der er forskellige steder, hvor ruten deles mellem 5 km løb og 3 km walk, så hold ekstra øje med vejvisernes anvisninger. Vi anbefaler derfor ikke at have musik i ørerne.
Lysløbet afvikles i Odense hyggelige stræder og gader med 5 km løb og 3 km walk. Ruten vil gå gennem byens gader, med den smukke julebelysning, gennem forskellige overraskelser på ruten, for de mange deltagere, der alle bliver udstyret med en pandelampe fra Harald Nyborg til brug på turen.
Ret til ændringer forbeholdes.
FORPLEJNING - MÅLOMRÅDE
I mål vil alle deltagere blive budt på varm kakao, æble, vand samt et tæppe fra Nordfyns Bank til at holde varmen. Vi beder folk om at benytte de opstillede skraldespande efter måldepotet.
RESULTAT - DIPLOM
Efter løbet kan 5 km løberne se deres tid viaresultatlisten - diplom til både 5 km løb og 3 km walk printes ud fra resultatlisten.
PRÆMIEOVERRÆKKELSE
Præmieoverrækkelsen foregår kl. 19.15 - er du blandt vinderne, skal du være til stede for at få din præmie. (Præmier eftersendes ikke). Der er placeringspræmier til nr. 1-2-3 M/K på 5 km distancen. Placeringerne afgøres efter bruttotid.
FOTOGRAF
Billeder fra Lysløbet 2019 kan ses her. Tak til fotograf Flemming Wedell.
FÅ ET GODT LØB MED DE RIGTIGE FORBEREDELSER
Kom til Flakhaven - Klingenberg, Odense C i god tid, så du kan finde en P-plads
Drik ikke de sidste 30 minutter før start
Få afleveret din bagage i god tid - så du undgår kø
Deltag i opvarmningen ved startstedet, så du er klar, når starten går