HC Andersen Marathon

Sidste informationer

Lysløbet 2023

- i samarbejde med Nordfyns Bank


NUMMERUDLEVERING


Udlevering af startnummer og pandelampe: 
Ved afhentning af startnummer bedes du oplyse dit startnummer - kvittering behøver du ikke at medbringe. 
Ønsker du at hente mere end seks startnumre på én gang, så send en mail til info@hcamarathon.dk senest 5. december 2023 kl. 9.00, så pakker vi dem klar til afhentning inkl. pandelamper. 
MEGET VIGTIG
Har du ændringer til din tilmelding såsom at ændre navn eller overdrage til en anden, så beder vi dig om at få det rettet, så resultatlisten kan blive korrekt for alle løbere. Du kan selv foretage ændringerne online (se mere under 
FAQ), ellers ved afhentning af startnummer eller ved at give besked på info@hcamarathon.dk eller 3059 2444.
Undgå at bøje startnummeret - da tidtagningschippen sidder fast bag på.

START - MÅL 


Onsdag 6. december 2023 
Start og mål er ved Odense Domkirke - Klingenberg, 5000 Odense C.
Vi beder alle tilmeldte komme i god tid, så vi kan starte planmæssigt:

PARKERING 


Få et overblik over P-pladser med Odense Rundt - Parkering

PROGRAM


Kl. 17.00 - 18.15 Nummerudlevering og eftertilmelding ved Domkirken

Kl. 17.30 Bagageopbevaring i Odense Rådhus (kælder)

Kl. 18.15 Fælles opvarmning
Kl. 18.30 Start 5 km løb 

Kl. 18.40 Start 3 km walk 

Kl. 19.15 Præmieoverrækkelse 5 km løb
(Husk at være tilstede - præmier eftersendes ikke)

TOILETTER / BAD / OMKLÆDNING


Følgende toiletter kan benyttes ved: 

BAGAGE - VÆRDIOPBEVARING


Bagageopbevaringen er i kælderen i Odense Rådhus. Her kan du indlevere værdier, da området er overvåget under hele løbet. På dit startnummer finder du en bagageslip, som du river af og placer på din bagage, inden du afleverer bagagen. Vi anbefaler, at du afleverer din bagage i god tid inden løbet. Bagageopbevaringen er åben fra kl. 17.30. 

TIDTAGNINGSCHIP


Tidtagningschippen sidder på bagsiden af startnummeret. Undgå derfor at bøje startnummeret.

RUTEN


Forbered dig inden løbet ved at tage et grundigt kig på rutekortet. Vi fraråder at have musik i ørerne, så du kan høre vejvisernes anvisninger. 3 km walk: husk at holde til højre fra Kongensgade, så løberne har mulighed for at overhale.  
Lysløbet afvikles i Odenses hyggelige stræder og gader med 5 km løb og 3 km walk. Ruten vil gå gennem byens gader med den smukke julebelysning, gennem forskellige overraskelser på ruten, for de mange deltagere, der alle bliver udstyret med en pandelampe fra Harald Nyborg til brug på turen. 

Ret til ændringer forbeholdes.

FORPLEJNING - MÅLOMRÅDE


I mål vil alle deltagere blive budt på varm kakao, æble, kildevand samt et tæppe fra Nordfyns Bank til at holde varmen. Vi beder folk om at benytte de opstillede skraldespande efter måldepotet. 

RESULTAT - DIPLOM 


Efter løbet kan du se din tid via resultatlisten - diplom til både 5 km løb og 3 km walk printes ud fra resultatlisten.

PRÆMIEOVERRÆKKELSE


Præmieoverrækkelsen foregår kl. 19.15 - er du blandt vinderne, skal du være til stede for at få din præmie. (Præmier eftersendes ikke). Der er placeringspræmier til nr. 1-2-3 M/K på 5 km distancen. Placeringerne afgøres efter bruttotid. 

HALSEDISSE


Køb en halsedisse fra HCA Marathon, når du henter startnummer og pandelampe i nummerudleveringen på løbsdagen.

FÅ ET GODT LØB MED DE RIGTIGE FORBEREDELSER 


Dynamicweb