HC Andersen Marathon
19-10-2020

ÅRETS FØRSTE MOTIONSLØB

- søndag 8. november 2020

Så løbes der igen motionsløb


Med den netop indgåede sektorsamarbejdsaftale mellem idrætten og myndighederne er der igen åbnet mulighed for at afvikle motionsløb.
HCA Marathon har straks benyttet sig af muligheden og det betyder, at der også i år bliver løbet Efterårsløbet – dog en uge senere end planlagt, nemlig søndag den 8. november 2020.
”Vi glæder os til at komme i gang igen”, siger løbsdirektør Erik J. Mogensen. ”Det har været 10 lange måneder uden ”rigtige” løb og vi håber, at der lige som os er rigtig mange løbere, der også glæder sig til at komme bag startsnoren igen”.
Vi er klar over, at det ikke helt bliver som før Covid-19 så for at kunne afvikle løbet i henhold til sektoraftalen og Covid-19 restriktionerne, afvikles alene 5 km i skovens smukkeste efterårsfarver og på stierne omkring den tidligere Alléskolen, Niels Bohrs Allé 210 – Odense SØ.
Der er plads til 450 deltagere, som sendes afsted i 10 grupper af 45 personer, med første start kl. 11.00 og sidste start kl. 12.30. Der tilmeldes efter forventet løbetid således, at alle i en gruppe løber nogenlunde lige hurtigt og grupperne dermed ikke bliver blandet.
Der er T-shirts til alle deltagere og ved mål uddeles en ”Goodiebag” med vand, energidrik, æble og myslibar.
Vi glæder os til at se alle den 8. november 2020 til Efterårsløbet i en corona-venlig udgave.
Læs mere om Efterårsløbet herSkriv til info@hcamarathon.dk eller ring på 3059 2444 ved yderligere spørgsmål. 

 

Dynamicweb