19. udgave af NYTÅRSLØBET gav tre nye navne på vinderlisten samt en genganger.
- og som altid mange Odenseløbere i top 3.
Peter Glans forsvarede med stor dygtighed sin 1. plads fra 2016, hvor han satte ny løbsrekord med flotte 14:54 for de 5 km.
Peters vindertid i 2017 blev 15:19, 9 sekunder foran Andreas Lommer og Jacob Stengaard.
På samme distance hos kvinderne, skulle der findes en ny vinder, idet den 10-dobbelte vinder Simone Glad ikke stillede til start.
Den mulighed benyttede Sara Schou Kristensen sig af, og snuppede førstepladsen i tiden 17:30 foran Laura Valgreen Petersen og Johanne Kjær Tolstrup.
10 km-distancen fik også for såvel kvinder som mænd nye førstegangs vindere.
Hos Kvinderne blev vinderen, Sisse Bogetoft Simonsen i 38:55 foran Laura Møller og Anna Buur Trads.
Herrenes 10-km havde Anders Lund Hansen som vinder i 31:40 foran Kristian Munk Nielsen, Horsens og Henrik Klemmensen.
Børneløbet på 2,5 km havde henholdsvis Emilie Dahl Andersen fra Valby som vinder i tiden 10:45 og Lauge Micha Pedersen i tiden 10:17.