– en del af HCA Marathon // Fredag 25. september 2026
Tilmelding sker ved henvendelse på tlf. 3059 2444 eller throe@hcamarathon.dk.
Oplys skole, antal klasser og ca. antal elever
Startnumre tilsendes ikke, men udleveres klassevis fredag fra kl. 9.30 – 10.15 ved Odense Atletikstadion.
I startnummeret sidder en chip til tidtagning – undgå derfor at bøje startnummeret.
Vindertiden er et gennemsnit af nettotiderne for alle klassens deltagere i Klassedysten.
Netto: Fra passering af måtten til målgang.
Sidste frist for navn på startnummer oplyses senere.
Vi opfordrer til at klasserne mødes på de grønne områder omkring Odense Atletikstadion.
Tribunen er oplagt til at heppe på alle de andre deltagere i Klassedysten.
Starten for Klassedysten foregår inde på Odense Atletikstadion.
Der vil være forskellige aktiviteter på Odense Atletikstadion.
Der vil ikke være salgsboder – så lommepenge er ikke nødvendigt at medbringe.
Forplejning til hver deltager udleveres klassevis sammen med startnumrene.
Forplejningen består bl.a. af en müslibar og en sodavand.
Ved start/mål er der toiletter i og omkring Odense Atletikstadion.
Ruten er 2,5 km rundt ved Odense Idrætspark.
Der vil være vejvisere – husk at holde øje og følge vejvisernes anmærkninger.
Link til ruten kommer på et senere tidspunkt.
Eleverne løber de første og sidste 300 meter på Odense Atletikstadion. Umiddelbart efter passage af mål vil de få udleveret en velfortjent medalje. Eleverne bedes forlade målområdet efterfølgende, så der er plads til de andre løbere, der kommer i mål. Tag meget gerne plads på græsset eller tribunen og vær med til at heppe alle andre løbere i mål. Husk at aftale i klassen, hvor I mødes, når I kommer i mål.
Alle gennemførende løbere får en medalje, når målstregen krydses.
Vinderen af klassedysten for hhv. 4. og 5. klasse vinder en tur til JumpingFun i Odense med fri hop inkl. en slush ice pr. person samt en vandrepokal og årets event t-shirt.
Vinderen af Klassedysten for hhv. 4. og 5. klasse vil blive op råbt af speakeren – og ellers kan I følge med på resultatlisten.
Præmieoverrækkelse foregår inde på Odense Atletikstadion. Der er præmieoverrækkelse ved 12-tiden, når sidste løber er kommet i mål.
Umiddelbart efter mål kan du downloade dit individuelle diplom via resultatlisten.
Link til klassens holdresultater 2025.
Link til 2025 – Jakob Kildehave
Link til 2024 – Flemming Wedell
Link til 2023 – Flemming Wedell
Klassedysten er mere end et løb. Det er også et undervisningsmateriale. Materialet består af bogen ”Løb med…” og websitet klassedystenhca.dk
Bogen har fokus på de forskellige aspekter omkring løb som fx det sociale, hvad der sker i din krop og hvorfor nogle kan løbe hurtigere end andre. Men der bliver også stillet skarpt på historie og geografi.
Webmaterialet understøtter bogen med forskellige aktiviteter til fagene idræt, dansk, geografi og historie. Der er således mulighed for at udvide løbeoplevelsen til et tværfagligt forløb, hvor selve løbet er rosinen i pølseenden.
Hvert ar samles tusindvis af løbere i Odense for at deltage i HCA Marathon. Klassedysten er en del af HCA Marathon. I klassedysten konkurrerer skoleklasser mod hinanden.
“Løb med…” handler om løb, men det handler ikke kun om, hvordan du bliver bedre til at løbe. Det handler også om alt det, som løb også er. Løb eller idræt er nemlig centralt for vores samfund, vores kultur og vores identiet, og det er noget, som rigtig mange mennesker til dagligt arbejder med og er optagede af.
Med materialet vil vi gerne vise, at løb er mere end bare løb. Vi vil gerne vise dig, hvor vigtigt bevægelse er for os som mennesker, og hvor stor en betydning løb og bevægelse har for vores hverdag og samfund. “Løb med…” består af en bog og et omfattende undervisningsmateriale på nettet.