Startnummer og T-shirt udleveres søndag 6. november 2022 kl. 9.00 - 10.45 på Alléskolen, Niels Bohrs Alle 210 - Odense SØ.
MEGET VIGTIG Har du ændringer til din tilmelding såsom at ændre distance, navn eller overdrage til en anden, så beder vi dig om at få det rettet, så resultatlisten kan blive korrekt for alle løbere. Du kan selv foretage ændringerne online (se mere under FAQ EFTERÅRSLØBET), ellers på løbsdagen i nummerudleveringen.
START - MÅL
Start - mål er ved Alléskolen, Niels Bohrs Allé 210, Odense SØ.
Vi beder alle tilmeldte komme i god tid, så vi kan starte løbet planmæssigt
kl. 10.30 Start Børneløb 2,5 km
kl. 11.00 Start 5 km
PROGRAM
kl. 9.00 Nummerudlevering, eftertilmelding og boder åbner
kl. 10.20 Opvarmning børneløb
kl. 10.30 Start børneløb
kl. 10.45 Opvarmning 5 km
kl. 11.00 Start 5 km
kl. 12.15 Præmieoverrækkelse ved mål-portalen
CHIP
Tidtagningschippen sidder på bagsiden af dit startnummer. Undgå derfor at bøje dit startnummer.
SALGSBODER
Fit 4 Run vil stå klar med gode tilbud til kvinder og mænd. Du kan også finde HCA Marathons lagersalg.
TOILET - BAD - OMKLÆDNING
Der er toilet, bad og omklædning i kælderen på Alléskolen. Derudover er der toiletter ved hovedindgangen.
BAGAGE - VÆRDIOPBEVARING
Der vil under hele løbet være overvåget bagage-/værdiopbevaring på Alléskolen.
RUTEN
Ruten er en 5 km rundstrækning. En afvekslende rute, der forløber dels gennem beboelse og natur. Der er opsat km-skilte for hver km. Undgå at løbe/gå mere end to personer ved siden af hinanden og hold til højre, så evt. overhaling kan foregå venstre om. Børneløbet er en rundstrækning på 1,25 km, der skal løbes 2 gange rundt om Alléskolen.
Benyt parkeringspladserne ved Gjensidige Forsikring og Ambulance Syd (P-pladsen ved Niels Bohrs Alle og P-pladsen ved Lille Tornbjerg Vej - dog ikke på Lille Tornbjerg Vej).
Det er også muligt at parkere ved Jyske Bank Arena og de omkringliggende veje ved Alléskolen.
Klik på billedet for printervenlig udgave.
FORPLEJNING
I måldepotet vil du blive budt på kildevand og et æble samt varm suppe med brød inde på Alléskolen.
PRÆMIER
Der er præmie til nr. 1 - 2 - 3 M/K på 5 km fra FIT4RUN. Husk at være tilstede kl. 12.15. Deltagere i børneløbet får udleveret en medalje på målstregen.
RESULTAT - DIPLOM
Umiddelbart efter mål kan du downloade dit diplom via resultatlisten.
LODTRÆKNINGSPRÆMIER
Se om du har vundet på opslaget i nummerudleveringen, når du kommer i mål.