SIDSTE INFORMATIONER TIL
Ved afhentning af startnummer får du udleveret en bagagepose, som du kan opbevare dit bagage i under løbet. Bagagen kan indleveres på løbsdagen kl. 8.00 - 9.45 i lastbilerne på Flakhaven dvs. ved starten. Herefter transporteres bagagen til Odense Idrætshal. Lad ikke bagageposer ligge andre steder uden opsyn. HUSK, at sætte slippen fra dit startnummer på din bagagepose. Bagageposen får du udleveret, efter du har passeret måldepotet. Eftertilmelding den 22. - 24. september er ekskl. bagagepose og T-shirt.
Der er fire depoter på ruten (se rutekort "Løb de sidste 10"). Depoterne er de samme som maraton-løbernes. Opbygningen i depotet er først energidrik (farvede krus) og herefter kildevand (hvide krus).
Umiddelbart efter mål kan du downloade dit diplom via Resultatlisten.
Billeder fra HCA Marathon 2022 vil løbende blive opdateret i FOTOGALLERI. Her kan du desuden også se "Galleri 2018-21".
Opfordr gerne din familie, venner og andre løbevenner til at komme ud på ruten og heppe. (Se kort)
Når du kommer i mål, står fysioterapeuter står klar til at løsne de brugte muskler op i Odense Idrætspark (hal 2).
Ruten er trafikfri fra kl. 10.00 - 16.00 på løbsdagen.
Du løber de sidste 300 meter på Odense Atletikstadion, hvor banen er delt op i Marathon i den inderste bane. Den yderste bane er til ½ Marathon, "Løb de sidste 10" og MiniMarathon. Umiddelbart efter passage af mål vil du få udleveret din velfortjente medalje. Når dette er sket, forlades målområdet for at gå til måldepotet.
Her vil du blive tilbudt: kildevand, Faxe Kondi, æble, müslibar, Actimel Jordbær fra Danone samt Odense 0,0%. Når du først har forladt måldepotet, er det ikke muligt at komme tilbage.
Startnumre, T-shirt og bagagepose kan afhentes:
På sportsmessen i Odense Idrætspark, Israels Plads 3 - Odense V.
I Odense Rådhus, Flakhaven - Odense C.
Eftertilmelding 22. - 24. september er ekskl. T-shirt og bagagepose.
Når du kommer i mål på Odense Atletikstadion, har du mulighed for bad og omklædning i Odense Idrætshal.
kl. 9.45 er der fælles opvarmning på Flakhaven ved starten
Link til oversigtskort 2022 - Odense Idrætspark. Husk starten til "Løb de sidste 10" er fra Odense Rådhus. (Rutekort)
kl. 08.00 - 09.45 Udlevering af startnummer, T-shirt og racebag
kl. 08.00 - 09.45 Eftertilmelding på Odense Rådhus ekskl. T-shirt og racebag
kl. 08.00 - 09.45 Aflevering af din bagage i bagagebilerne
kl. 09.45 Fælles opvarmning på Flakhaven
kl. 10.00 Start "Løb de sidste 10"
Når du er kommet igennem måldepotet i Odense Idrætspark, møder du bagagebilerne, hvor du kan afhente din bagage.
Kl. 10.45 er der præmieoverrækkelse til nr. 1 - 3 M/K på “Løb de sidste 10”. Du er velkommen til at finde en plads på tribunen på Atletikstadion og samtidig være med til at heppe løberne på de andre distancer i mål. Se tidspunkt for alle præmieoverrækkelser her. Er du blandt præmietagerne, skal du være klar ved præmieoverrækkelsen kl. 10.45 på Odense Atletikstadion - præmierne eftersendes ikke. Præmierne er gavekort på kr. 500, kr. 300 og kr. 200 til Intersport til nr. 1, 2, og 3 M/K på "Løb de sidste 10".
Forskellige salgsboder med mad og drikkevarer vil være at finde ved hovedindgangen til Odense Idrætspark på løbsdagen frem til kl. 16.00. Der vil være salg af pølser, kaffe, is samt øl og vand. I ølvognen kan du vise dit startnummer og få kr. 10 rabat på en fadøl eller kr. 5 rabat på sodavand/kildevand.
Ankommer du til Odense Idrætspark, kan du tage letbanen til Albani Torv for at komme til starten på "Løb de sidste 10". Turen med letbanen tager ca. 15. min og herefter tager det ca. 3 min at gå til Flakhaven. Letbanen kører med ca. 15 minutters intervaller, hvor den første ankommer kl. 6:18 og allersidste er kl. 10:03
Du kan bruge rejsekort eller købe din billet på www.odenseletbane.dk/billetter
Fra ca. kl. 13.30 genoptages driften mellem Odense Idrætspark og Odense Banegård. Ca. kl. 16.00 genoptages normal drift på hele strækningen.
Læs mere her.
Anbefalet mødested for løbere og tilskuere er ved hovedindgangen til Odense Idrætspark.
Ved start er der toiletter i Odense Rådhus samt i Svømmehallen Klosterbakken. Ved hvert depot er der toiletter. Ved mål er der ligeledes toiletter i området omkring Odense Idrætspark.